Har du spørgsmål til privat NemID til virksomheder, kan du finde svar her
-
Kan jeg bruge min private NemID til min virksomhed?
Hvis du har en personligt ejet virksomhed, kan du anvende din private NemID, når du indberetter på din virksomheds vegne.
Det kan du også, hvis du kan tegne virksomheden alene fx i et selskab som har en tegningsregel.
-
Jeg mangler et CVR-nummer i oversigten ved log-in med privat NemID
Hvis du mangler en virksomhed i oversigten, kan det skyldes, at du ikke er registreret til at kunne tegne alene på vegne af den virksomhed.
Hvis du er registreret i CVR til at kunne tegne alene på vegne af virksomheden, kan du kontakte Virk og Erhvervsstyrelsens kundesupport tlf. (+45) 78 74 74 45.
-
Der er et forkert CVR-nummer knyttet til mit private NemID?
Står der virksomheder du ikke genkender i oversigten, kan du ved en fejl være registreret til at kunne tegne på virksomhedens vegne. Du skal kontakte den pågældende virksomhed for at få rettet den forkerte registrering.
-
Kan jeg bruge NemID NøgleApp til min virksomhed?
Det er muligt at bruge NemID Nøgle App hvis du kan bruge privat NemID til din virksomhed.
-
Skal jeg være logget på som virksomhed eller som privat person?
Hvis du skal agere på vegne af din virksomhed, skal du være logget på som virksomhed.
Log på som virksomhed
Når du logger på som din virksomhed, får du mulighed for at tjekke virksomhedens digitale postkasse og gennemføre selvbetjeninger, som kræver rettigheder. Fx kan du indberette til NemRefusion eller ATP.
Log på som privat person
Når du er logget på som privat person, agerer du som borger på Virk.
Du får derfor ikke adgang til virksomhedens digitale postkasse. Nogle selvbetjeninger vil også kræve, at du er logget på som din virksomhed, for at du kan gennemføre dem.
-
Kan min ægtefælle eller medarbejder benytte sin private NemID?
Nej, det er ikke muligt. Det er kun den registrerede ejer eller tegner af virksomheden der kan bruge sit private NemID til at logge på som virksomheden.
Hvis du er i tvivl om, hvordan din virksomhed er registreret, så kan du tjekke det på CVR på Virk
Hvis din ægtefælle eller din medarbejder skal indberette på Virk, skal vedkommende bestille en NemID medarbejdersignatur.
-
Hvordan giver jeg adgang til en ægtefælle eller medarbejder?
Skal andre i virksomheden fx. en medarbejder eller din ægtefæller/samlever indberette for din virksomhed, skal de have en NemID medarbejdersignatur.
Du skal
- tilslutte din virksomhed til NemLog-in
- udnævne en administrator - vælg en medarbejder der har eller skal have en medarbejdersignatur.
-
Hvordan får jeg et CVR-nummer knyttet til mit privat NemID?
CVR-nummeret for en virksomhed bliver automatisk knyttet til dit private NemID, når du er registreret som ejer af en personligt ejet virksomhed.
Den automatiske tilknytning sker også, hvis du ifølge selskabets tegningsregel kan tegne virksomheden alene.
Du kan se virksomhedsoplysninger på CVR på Virk.
-
Kan jeg både bruge min NemID medarbejdersignatur og mit private NemID?
Du har mulighed for at benytte din NemID medarbejdersignatur sideløbende med dit private NemID, de de giver samme adgang til selvbetjeningerne.